Efter at have været en tur i Tyskland har vi endelig fået fat i den nye iPhone 6. Desværre blev iPhone Plus udsolgt så hurtigt, at vi ikke nåede at få fingrene i den i første omgang. Vi starter derfor ud med denne iPhone 6 anmeldelse, mens der vil også komme en dybdegående anmeldelse af iPhone Plus på et senere tidspunkt. Formålet med denne test er at gøre dig klogere på, om iPhone 6 er pengene værd, eller om den modsat er opreklameret. I testen vil vi fremhæve nogle af de væsentlige ændringer / tilføjelser, hvad angår kamera, skærm, batteri m.m.
Indhold
Elegant design
Vores førstehåndsindtryk i forhold til designet var ganske glimrende. Ligesom det har gjort sig gældende for dens forgængere, så har Apple valgt et enkelt og stilrent design. Den skiller sig bl.a. ud fra 5S ved at have afrundede hjørner, hvor 5S i stedet havde kanter. Det er bemærkelsesværdigt, at Apple har valgt afrundende hjørner, da den første iPhone netop havde afrundede hjørner. Designmæssigt er det tydeligt, at Apple også har benyttet sig af forskellige elementer fra både iPod og iPad.
Udover at de afrundede hjørner skaber et elegant look, så er det også med til at give et godt greb. Jeg har sammenlignet med både iPhone 4S og 5S, hvor iPhone 6 uden tvivl var rarest at have i hånden. Hvis man går fra en iPhone 4S, kan den føles en smule stor, men det vænner man sig hurtigt til.
Forbedret kamera
iPhone 6 skiller sig ligeledes ud fra sine forgængere med det forbedrede kamera. Vi bemærker først optikken, som stikker ud på grund af det tynde design. Det er en det eneste lille minus ved kameraet, da det ellers er forbedret på de fleste andre punkter.
I forhold til billedkvalitet vil man få svært ved at finde en smartphone med et bedre kamera end Apples nye iPhone. Dog ser man først den væsentlige forbedring, når man skal optage videoer. Man kan nemlig optage i 1080p med billeder pr. sekund. Det er endda muligt at optage i slowmotion til 240 fps.
I vores test af iPhone 6 var vi meget begejstrede for autofokus, som fungerer bedre end nogensinde før. Når du vil tage et billede, vil kameraet med det samme fokusere, så du undgår slørede billeder. Det kaldes “Focus Pixels” og er en bemærkelsesværdig forbedring.
Skærm
iPhone 6 er udstyret med en skærm på 4,7-tommer, hvilket er en ganske glimrende størrelse. Den er lidt større end iPhone 5S, men mindre end iPhone 6 Plus. Den ligger rigtig godt i hånden, hvilket er et stort plus i forhold til brugervenlighed. Modsat vil iPhone Plus være svær at håndtere med en hånd, som vi vil komme meget mere ind på i en senere artikel. Man kan selv vælge, om man ønsker standard standard eller Skærmzook. Det er altså muligt udnytte pladsen til enten at få flere ikoner på skærmen eller større ikoner, som man kender fra 5S.
Lynhurtig smartphone
Da vi fik pakket den nye iPhone 6 ud af pakken og fik tændt den, kunne vi opleve en lynhurtig smartphone. Det tager et splitsekund at loade en hjemmeside, samtidig med at man hurtigt kan åbne en ny app. Kan du godt lide at spille din iPhone, så kan du glæde dig til en ny smartphone, som loader spil på et kort øjeblik.
I forhold til batteritid er det muligt at bruge iPhone 6 til 14 timers tale. Til sammenligning kan iPhone 5S “kun” levere 10 timers tale. Dog kunne man godt have ønsket, at iPhone 6 havde endnu bedre batterilevetid.
Samlet vurdering: ♦♦♦♦♦ (5 ud af 6 stjerner)