Flexleasing er det nye buzzword inden for bilbranchen, som du højst sandsynligt har stødt på, hvis du har fulgt med i medierne, har læst bilmagasiner eller er tilstede på de sociale medier. Flexleasing er henvendt til dig, der drømmer om en bil, som du ikke har råd til at købe på nuværende tidspunkt. Har du ikke en stor opsparing eller kan låne penge i banken, kan du få svært ved at købe den bil, du altid har drømt om. I den anledning kan du glæde dig over, at flexleasing er opfundet.
Derfor skal du stifte bekendtskab med flexleasing
Flexleasing er mere populært end nogensinde før, og vi kan forvente, at efterspørgslen stiger yderligere de kommende år. Vælger du at flexlease en bil, vil du ikke være tvunget til at binde et stort beløb i den kommende bil på én gang. I stedet for at købe den ønskede bil, kan du lease den, så du kun skal betale for bilen i den periode, du bruger den. Det er en fremragende løsning for dig, der ikke ønsker at binde din kapital og sætter pris på at pleje din formue.
Det specielle ved flexleasing er, at man så at sige deler registreringsafgiften op i små ydelser / bidder – afhængig af hvor længe man vælger at binde sig i. Vil du slippe for at betale den tårnhøje registreringsafgift, kan du skåne din økonomi ved et flexlease din bil i en kort periode – f.eks. 12 måneder, hvorefter der kan blive lavet en ny vurdering.
Hvilke omkostninger er der forbundet med flexleasing?
Der er en håndfuld omkostninger, der er forbundet med flexleasing, som du selvfølgelig skal kende til. Tænker du at flexlease din kommende bil, skal du undersøge, hvilke leasingomkostninger der er de mest almindelige. Vi gennemgår de mest basale omkostninger nedenfor, så du får et indblik i, hvor meget det koster at flexlease:
- Udbetaling – Du betaler udbetaling ved kontraktindgåelse (skal kun betales én gang)
- Ydelse – Du betaler en månedlig ydelse for at have råderet over bilen (består af afdrag på registreringsafgiften samt renter til leasingselskabet)
Udbetaling og ydelse er de mest almindelige omkostninger, som vil være noteret i langt de fleste leasingkontrakter. Flexleaser du en bil, skal du selvfølgelig også forholde dig til forsikring, service og eftermontering af udstyr. Dit leasingselskab vil ofte kunne hjælpe dig med at indhente fordelagtige tilbud på bl.a. forsikring og service.