cookie

Hvad skal du gøre, hvis du har ødelagt din iPhone skærm?

Du har sikkert oplevet en gang eller to i dit liv at komme til at ødelægge din iPhone skærm. Det kan være noget så frustrerende og det kan føles som verdens undergang.

Men bare rolig; der findes heldigvis nogle metoder, som du kan benytte dig af, hvis du har kommet til at ødelægge din iPhone skærm. I artiklen her kan du finde et par ting, som du kan gøre, hvis du har ødelagt skærmen på din iPhone.

Indhold

Brug en skærmbeskytter af hærdet glas

Udskiftning af ødelagte iPhone skærme er nogle af de mest almindelige reparationer, som mobilværksteder tager sig af.

For at beskytte din telefon for fremtiden bør du overveje at bruge en skærmbeskytter af hærdet glas. Det kaldes også et panserglas. Dette vil være med til at forebygge slag og stød samt beskytte din skærm mod yderligere skader.

Det er ikke kun billigere at udskifte en ødelagt skærmbeskytter, men det kan også være med til at forhindre en dyr reparationsregning i fremtiden. Skærmbeskyttere af glas er også meget nemmere at anvende end andre typer skærmbeskyttere, og de byder generelt på et højere beskyttelsesniveau. Det er en af de bedste måder at beskytte din iPhone skærm mod yderligere skader på.

iPhone er gået i stykker

Få repareret din skærm

Hvis skaden på din skærm er til gene for dig, og du ikke rigtigt kan bruge din mobil, så bør du overveje at få repareret skærmen.

Nogle gange kan en lille skade på skærmen godt vente med at blive udbedret, hvorimod hvis du har en større skade, så skal skærmen udskiftes hurtigst muligt.

Der findes masser af mobilreparatører rundt omkring i hele landet. Du skal dog være sikker på, at der findes lokale reparatører, der har forstand på netop din mobil. Efterspørger du f.eks. en iPhone XR reparation, så er det vigtigt, at du finder et værksted, der har værktøjet og reservedele til denne iPhone. Det er efterhånden en ældre model, så derfor skal du være sikker på, at de kan reparere din mobil.

Skift dit telefonetui

Hvis du har fået udskiftet skærmen på din iPhone og efterfølgende har fået sat et panserglas på, så er det tid til at få skiftet dit telefonetui. Hvis du vil være sikker på, at der ikke sker fremtidige skader på din mobil, så bør du udskifte etuiet. Du skal her kigge efter et telefonetui, hvor der er beskyttelse hele vejen rundt om mobilen.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar