Driver du en hjemmeside, ved du godt, hvor vigtigt det er at ligge øverst på Google, og hvor mange ting man kan gøre for at få flere besøgende. At have en mobilvenlig hjemmeside er en af disse ting. Hvorfor? Det kan du læse mere om lige her.
Indhold
Bliv favoriseret af Google
Google er den mest populære søgemaskine, og derfor bør man gå efter at være favoriseret her, så man kan få flere besøgende på sin hjemmeside. Har du også en mobilvenlig version af din hjemmeside, vil du blive favoriseret af Google, og derfor vil du dukke op længere oppe på første side end de sider, der ikke kan tilbyde det samme. Så vil du få langt flere besøgende, og det er derfor værd at sætte sig ind i, hvordan en mobilvenlig hjemmeside sættes op og programmeres. Du kan finde en underside om programmering her, så du kan blive klogere på det og måske bruge det til din fordel, når du skal have lavet en mobilvenlig hjemmeside.
Flere bruger mobiler og tablets end computere
Mens der er mange, der bruger deres almindelige computere til at søge på nettet, er der endnu flere, der bruger sin mobil eller tablet – derfor når du ud til en langt bredere målgruppe, hvis du sørger for at have en velfungerende mobilvenlig version af din hjemmeside sat op.
Din hjemmeside vil være tilgængelig på flere platforme, hvilket giver dig flere besøgende, og det er kun en fordel for dig. Det er dog også en fordel for dine besøgende, som vil have en langt bedre brugeroplevelse. Derudover vil din hjemmeside se langt mere professionel ud, hvis den tilpasser sig til en mobil eller tablet, og dermed vil du virke mere troværdig overfor dine besøgende.
En bedre brugeroplevelse
Det kan hurtigt blive rigtig irriterende at skulle finde rundt på en hjemmeside, som ikke er mobilvenlig, når man kun har mulighed for at tilgå den via sin smartphone eller tablet. Det er besværligt at finde rundt og ikke mindst at læse tekster, fordi de ikke kan ses på hele skærmen på én gang. Når dette sker, har man tendens til at lukke den ned og finde en anden. Det er selvfølgelig ikke så godt for din forretning, så derfor bør du sørge for at drive en hjemmeside, som giver en god brugeroplevelse, selv når den bliver tilgået fra en mobil.